Det er måske meget tabu agtigt til stadighed at snakke om penge(problemer), men jeg gør det, fordi dette er mit forum, og det bliver måske personligt og akavet, men jeg har brug for at få det ud fordi det nager mig.

Jeg ved ikke hvad jeg helt præcist skal stille op med mig selv. Jeg har stadig intet hørt fra Magasin, og har nu efter telefonisk henvendelse fået en anden mail jeg skal skrive til.. Jeg vil så gerne derind og arbejde, for føler at jorden snart forsvinder under mig. Pt. går jeg i skole med min veninde, og vi har ledt med lys og lygte efter et arbejde, fordi det er så uoverskueligt kedeligt at læse engelsk! Nu har hun fortalt mig at hun har fået job i en børnehave. På fuldtid. Dvs, jeg må klare skolen selv. Det vil jeg ikke..

Allermest vil jeg helst bare vinde i Lotto så jeg er fri for at tænke på penge og arbejde hver eneste dag. Jeg ender med at få mavesår af bekymring.

Jeg har igennem de lidt mere end sidste 2 år fået pension fra min far som var på omkring 5-6.000 om måneden, oveni min su fra HF på omkring 5.000. Så jeg har levet fint, og har ikke skullet bekymre mig nogensinde før. Nu er status at til den første får jeg den sidste pension, og sikkert også den sidste su. Dvs til december står jeg uden indkomst og med en husleje på 3000 plus regninger. Jeg ville bare ønske jeg kunne gemme mig under dynen og at det hele så var væk i morgen.

Advertisements