Puha, hader at det er stille igen. Men denne gang er der faktisk en ordentlig undskyldning bag. Begyndte at få det halvskidt nytårsaften og følte mig ikke rigtig på toppen. Var meningen jeg skulle have været til privatfest i Virum, men på baggrund af den begyndende halsbetændelse, de næsten 1,5 time jeg skulle bruge i bus, plus det at jeg først kunne være der kvart i tolv fordi vores måltid blev lidt forsinket, besluttede jeg at blive hjemme.. De følgende dage har det gået op og ned, og har skiftesvist været hos min mor og hos min kæreste. Hver gang jeg har været bare det mindste uden for en dør bliver det virkelig slemt, og det er nået til det punkt hvor min hals føles som sandpapir og svier og er hævet så meget at det gør ondt at have halstørklæde på, fordi det føles som om jeg bliver kvalt. Er vitterligt ved at være bange for at jeg har fået kyssesyge, noget jeg selvfølgelig aldrig har haft før.. Til trods for, eller måske på grund af min tilstand har jeg jo alligevel været frem og tilbage, på cafe og i dag i RC med familien, fordi jeg mest af alt tror på at tro flytter bjerge, og at den hurtigste vej ud af sygdom er ved at lade som om den er ikke-eksisterende. Den overbevisning er jeg ved at tage op til revurdering her til aften.
Men altså, grunden til stilheden skyldes derfor faktisk ikke helt så meget sygdom som man skulle tro, men mere det at jeg ikke har min computer med mig, og slet ikke har tænkt så meget på blogning som normalt, på grund af manglende tid, computer og sygdom. Jeg havde ydermere også nogle indlæg gjort klar på min computer, ikke i wordpress (God damn it!), så mangel på computer, inspiration og overskud er stilhedens hemmelighed. Dog har jeg en lille plan om at smide mine H&M forårsfavoritter op i løbet af i dag eller i morgen, da jeg nu endelig har været hjemme og hente min computer.

Det her blev da egentlig verdens dårligste nyt års-indlæg, men jeg håber alligevel I har fået en god start på det nye år. Hvis I havde en rigtig dejlig Nytårsaften må I meget gerne fortælle om den, og eventuelt smide link til billeder, nu jeg selv blev snydt. Jeg vender tilbage senere med noget mere moderelateret som lovet (:

Reklamer