Hemmeligheden bag den perfekte feriegarderobe kompatibel med mikrokuffert, er uden tvivl at kunne mixe på kryds og tværs og tænke i sæt!

Jeg er bestemt ikke nogen mesterpakker, jeg har altid enten for meget eller for lidt med, så i år har jeg lavet et par (5!) inspirationscollager til kufferten som jeg synes jeg lige så godt kunne dele med Jer (:

Vi starter med STORBYFERIE

Nøgleordene for mig er omskifteligt vejr, det kan både være halvkøligt og sindssygt varmt, og så er det primært alt det “smarte” tøj kommer med fordi man jo alligevel slentrer rundt i byen og kigger på seværdigheder, shopper and so on. Ikke de vilde fysiske udfoldelser, udover at man selvfølgelig får tilbagelagt et par kilometer og derfor skal have noget behageligt og fladt fodtøj med. Så kan man hoppe i stilletterne når man skal ud om aftenen!

Jeg har derfor pakket et par shorts og et par bukser i basisfarver som kan mixes på flere måder med 3 toppe, så er der også plads til at integrere nye køb. 1 par flade støvler som pepper det hele lidt op, og mine yndlings wedges som er så behagelige at de godt kan komme på på kortere ture, og smukke nok til at komme på ud om aftenen. Og så selvfølgelig de uundværlige solbriller og en almindelig cross body taske som jeg dog ikke lige fik med på collagen.

Hvis jeg skal mere til PARTY end tilfældet, så ville jeg nok også yderligere pakke noget a la nedenstående:

2 finere jakker, 2 kjoler, diverse smykker og en lille clutch.

SOMMERHUSFERIE

Her er der en smule mere praktiske gris over min collage (; Sommerhus forbinder jeg nemlig primært med gåture i krat, skov eller på strand, og med varme dage og kølige aftener – og så skal man huske på at vi jo i hvert fald her i DK også kan være velsignede med sommerregn, derfor er gummirøjsere også et must!

Det er selvfølgelig en lidt begrænset collage her, men sommerhus kan jo også betyde masser af hygge og lange dage med forskellige aktiviteter, derfor ville jeg formentlig også smide noget af LIDT AF DET HELE som på nedenstående collage i kufferten.

Står den på BADEFERIE, som den jo gør..

.. Så pakker jeg som regel meget af det fra LIDT AF DET HELE collagen, udover ovenstående. Når jeg er på vej til og fra stranden, vil jeg gerne have noget nemt jeg kan tage på. Det kunne sagtens være en maxikjole, eller en sarong – men af hensyn til ønske om mest muligt sol på benene og plads i kufferten, har jeg her valgt en let sommerversion af buksedragten. Den tjener også formål som et sæt tøj, i modsætning til en sarong som kun kan bruges til stranden = mere plads i kufferten! Desuden plejer jeg alligevel altid at købe en ny fin sarong når jeg er på stranden, så at bruge kuffertplads på det hjemmefra er for mig ret dumt. Ellers taler resten vist lidt for sig selv.. Klipklap’ere er uundværlige og solbriller, bikini og strandtaske ligeså of course.

Det var vist mere eller mindre det (: Hvis jeg har glemt noget vigtigt så må I hellere end gerne smide en kommentar, og hvis ikke så håber jeg I kan bruge den.

Advertisements